fredag den 25. oktober 2013

Brombær-muffins

I efterårsferie var både min kærestes og min lillesøster på besøg og men min kæreste var på arbejde, bestemte vi os for at bage muffins med de sidste brombær på busken i haven. De blev så gode, så i får opskriften her.




Opskrift, 20 stk.:

180 g. Rørsukker
100 g. Blødt smør
Korn fra 1 vaniljestang
225 g. Hvedemel
1 tsk. Bagepulver
3 Æg
2 dl. Mælk
2 dl. Brombær

Vaniljestangen flækkes og kornene skrabes ud og blandes med ca. 1 tsk. sukker.
Smør, sukker og vaniljesukker piskes sammen til det er luftigt. Æggene piskes i et af gangen. Derefter blandes mel og bagepulver sammen og kommes i dejen lidt ad gangen. 
Så røres mælken i og brombærrene vendes forsigtigt i dejen. 

Dejen kommes i muffinforme og bages ved 175 grader varmluft i ca. 15-20 min. 

Æblegrød (til Gammeldags Æblekage)


I sidste weekend kogte jeg æblegrød og det blev såå lækkert..
Det er en af de letteste ting at bruge sine æbler på.


Opskrift:

1 kg. Skrællede æbler uden kernehus, skåret i tern
1 Vaniljestang
50 g. Økologisk Rørsukker
1 dl. Vand

Vaniljestangen flækkes og kernerne skrabes ud og kommes i en tykbundet gryde sammen med æbler og vand. Det koges sammen under låg til æblerne er møre.
Så kommes rørsukker i og det koges kort op. Smag på grøden om den skal have mere sukker, ellers stilles den til afkøling.

Grøden kan gemmes i fryseren, hvis den ikke skal bruges med det samme. 

Grøden ligges i lag med æblekagerasp og toppes med frisk pisket flødeskum.. Mmm..

tirsdag den 15. oktober 2013

Deep-Pan Pizza Pie

Vi har i dag besøg af vores lillesøstre(eller kun 1 af mine) og vi skal have hjemmebagt Pizza Pie.. Det er lidt en mellemting mellem Deep-Pan pizza og tærte, såå lækkert..



Opskrift: 

Dej: 3/4 tsk. Salt
3/4 tsk. Tørgær
3/4 tsk. Sukker
50 g. Smeltet Smør
310 ml. Vand
500 g. Mel
50 g. Revet ost

Kødsauce:
500 g. Hakket Oksekød
1 Løg - Fint hakket
1 Oksebouillion terning
1 ds. Flåede tomater
1 tsk. Oregano
1 dl. Vand
Meljævning
Salt og Peber

Revet ost

Smør og vand blandes. Alt det tørre blandes sammen og blandes derefter i det våde. Når halvdelen er blandet i kommes osten i dejen, inden resten af mel-blandingen kommes i. Når det er blandet godt sammen skal dejen hæve til dobbelt størrelse et lunt sted, med et fugtigt viskestykke over.

Mens dejen hæver laves kødsaucen. Løget brunes sammen med kødet. Når det er brunet kommes flåede tomater, boullionterning, oregano, vand, salt og peber i og det hele koges ind. Når dejen er ved at have hævet færdig, jævnes saucen. Den skal være ret tyk. 

Dejen rulles ud til en tykkelse på ca. 1 cm. og kommes i en bageform på ca. 25 x 40 cm. Dejen skal op ad kanterne som ved en tærte. Så kommes saucen på og der drysses ost over som på en almindelig pizza. 

Bages ved 180 g. i  ca. 40 min.


lørdag den 5. oktober 2013

Mango-chili chutney

Så er der lavet første omgang mango-chili chutney som en veninde foreslog at jeg skulle bruge nogle af alle vores chilier til.. For at være helt ærlig, så har jeg aldrig været så vild med chutney, jeg har faktisk kun fået det en gang hvor jeg var vild med det, på en indisk restaurant i Valby.. Men der var det også vildt godt og min kæreste elsker det.
Jeg har kun lavet chutney af en mango i denne omgang, da jeg gerne vil prøve nogle forskellige, men denne omgang var vildt god, så her kommer en opskrift..




Opskrift:

1 Mango i store tern
40 g. Økologisk rørsukker
1 Habañero chili
1 tsk. Graham Masala
2 dl. eddike 
1 l. Vand
1 spsk. Citronsaft
½ tsk. Atamon

Det hele koges indtil chutneyen er klistret og har den rette konsistent. 
Så kommes den på glas og køles ned. 
Kan holde sig 2-4 uger i køleskabet.