torsdag den 21. november 2013

Den møreste kylling i ovnen

I aften har vi haft skønne gæster og vi fik lækker kylling med kartofler i ovnen, persillesauce lavet af væden fra kyllingen og en lækker salat.




Opskrift: 
1 stk. 1500 g. Kylling 
100 g. smør
1 Citron
1 spsk. Citronsaft
1-2 spsk. Hakket Persille
Salt og peber


2½ dl. hønsefond
1 løg i kvarte

1 kg. Kartofler
2 spsk. Olivenolie
3 Løg
Groft salt

1 spsk. Mel
1 dl. Mælk

Tænd ovnen på 240 grader. 
Kyllingen skylles indvendig og udvendig, duppes tør med køkkenrulle og krydres med salt og peber.
Smør, citronskal, citronsaft, persille, salt og friskkværnet peber blandes.
Der kan med fingrene laves en lomme mellem skindet og kyllingens bryst hvor smørret kommes ind. Resten af citronen stikkes huller i med en kniv og kommes ind i kyllingen med det overskydende smør. 

Når ovnen er varm, kommes kyllingen i et fad sammen med hønsefond og løg, og kommes ind i ovnen som samtidig skrues ned til 200 grader. 
Kyllingen skal i alt have ca. 1 time og 20 minutter.

Kartoflerne skrælles, halveres og koges i ca. 10 min.. Derefter kommes de i et fad og vendes med olie, løg(skrællede, i kvarte) og salt.
Når kyllingen har fået ca. 50 min. kommes kartoflerne med i ovnen, de skal vendes et par gange under vejs. 

Ca. 10 minutter inden kyllingen og kartoflerne er færdige hældes væden fra kyllingen over i en gryde og jævnes. Man kan vælge at site løgene fra, men det er bestemt ikke en nødvendighed.

Det hele serveres med en lækker salat

PS. Hvis man ikke er så vild til at skære kylling ud, så synes jeg at denne her guide er meget god. 

onsdag den 20. november 2013

Juleløses Jul


Normalt handler min blog kun om mad, men dette indlæg synes jeg er vigtigt. Vi kan desværre ikke selv kan være med til at hjælpe i år. 
Jeg vil opfordre alle der ikke ved hvad de skal få julen til at gå med, eller har lyst til at gøre noget meningsfyldt, at hjælpe i Den Grå Hal på Christiania i dagene op til og juleaften. Det er den største lykkerus jeg nogensinde har oplevet. Alle er glade, smiler og det er vildt meget kærlighed i luften. 


Her er en lille film fra sidste år, da vi var med.


Jeg lover jer: I vil ALDRIG fortryde det og i vil ALDRIG opleve mere kærlighed samlet et sted.

Mit navneskilt

Børnehjørnet

Nordstjernen




mandag den 11. november 2013

Skipperlabskovs

Vi har fået mormor-mad i dag, nemlig skipperlabskovs.. Vi ELSKER det!! Det ser så trist ud, men smager sååå godt..



Opskrift: 

1 spsk. Margarine
500 g. god oksekød i tern - Jeg plejer at bruge en roastbeef som jeg selv skærer ud
2 Løg - i store tern
1 l. Vand
1 Oksebouillon terning
1 tsk. Salt
10 Hele Peberkorn
750 g. Kartofler - i kvarte

Oksekødet brunes af i margarinen, når det er brunet kommes løget i. 
Når løget er gennemsigtigt, heldes vand, salt, peberkorn og bouillon terning i gryden. Det skal simre i minimum 45 minutter.
Derefter kommes kartoflerne i og det hele koges til kartoflerne er meget møre.

Serveres med rugbrød, purløg og rødbeder(Måske dem her)

onsdag den 6. november 2013

Tikka Masala

Tikka Masala er en skøn kyllingeret, den stammer oprindeligt fra Indien. Men på et tidspunkt kom den til England og derovre, som her hjemme, ville man gerne have sauce til sin mad, derfor lavede en smart inder en udgave med tomatsauce til. Det er den vi også kender herhjemmefra.



Opskrift - Tikka Masala:

400 g. Kyllingebryst i store tern
2 spsk. Tikka Masala Karry Pasta(Jeg bruger den fra Pataks)
1 dl. græsk yoghurt
Kyllingen marineres i yoghurt og karry i min. 2-3 timer.

1 spsk. Olie
2 spsk. Tikka Masala Pasta
2 Løg i skiver
1 ds. Flåede tomater i tern
1 dl. vand(eller hønsebouillion)

Olie og Tikka Masala pastaen kommes på en varm pande sammen med løgene. Når løget er steg blødt kommes kyllingen på.
Når den er blevet fast kommes de flåede tomater og vandet på. 
Det hele skal simre i omkring 30 min.

Jeg plejer at servere ris, naan og raita




Hjemmelavede forårsruller med Kylling

I aften har vi fået de lækreste hjemmelavede forårsruller med kylling og massere af grøntsager. 
Det er altså noget helt andet end Daloon fra frost. Jeg har tidligere lavet disse med hvidkål, svinekød og bønnespirer, men i dag havde vi lyst til kylling.





Opskrift:

1 spsk. Olie
1 spsk. Karrypasta(den du bedst kan lide)
300 g. Kyllingebryst i små tern
250 g. Champignon i små tern
180 g. Gulerødder i tynde strimler
½ STOR Porre i tynde strimler
1 Peberfrugt i tynde strimler
½ pakke Spring Roll Pastry(15 stk)

Varm en pande med olie og karrypasta og steg kyllingebryst og champignon til kyllingen er næsten gennemstegt. 
Så kommes gulerødderne på og steges med til de er møre. Blandingen kommes i en sigte og drypper af, den skal være så tør som muligt. 
Når blandingen har dryppet af, blandes de friske grøntsager i og forårsrullerne rulles, som vist på billedet neden for. Jeg har fundet ud af at det virker bedst hvis man ruller dem lidt stramt.

Så mangler de kun at blive stegt enten i ovnen ved 200 grader i 12-15 min., i frituren i nogle minutter til de er lysebrune eller på en pande med godt med olie.