torsdag den 29. maj 2014

Foccacia

I aften kommer en skøn kammerat på besøg fra København og da vejret er skønt skal vi selvfølgelig grille. Vi skal bl.a. have asiatisk marineret  kyllingelår, Red Pork, nye kartofler og en lækker salat. Dertil hører jo et lækkert brød, så jeg har valgt at lave et foccaciabrød m. oliven og soltørrede tomnater.



Opskrift:

4 dl. Vand
20 g. Gær
1/2 tsk. Sukker
1 tsk. Salt
1 spsk. Olivenolie
275 g. Hvedemel
180 g. Fin Durummel
3 spsk. Olivenolie
60 g. Sorte Oliven - i kvarte
60 g. Soltørrede Tomater -  skåret i små stykker



Vand, gær og sukker røres sammen, hvorefter salt, olie og mel røres i. Dejen skal være meget blød. 
Dejen skal hæve i min. en time ved stuetemperatur.

Når dejen har hævet kommes den i en bradepande (ca. 30x50 cm.), hvor i den presses ud med fingerspidserne- hvis du kommer lidt olivenolie på fingrene hænger de ikke fast.
Olivenolien smøres ud over brødet, oliven og soltørrede tomater drykkes ud over.
Brødet bages nederst i ovnen v. 225 g. i ca. 35 minutter.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar