søndag den 8. december 2013

Durumruller/Fladbrød

I aften fik vi Durumruller, det er et lækker søndagsmåltid da man selv kan bestemme hvad man har lyst til at komme i.
I aften fik vi kebabkød, salat og creme fraiche dressing, men man kunne også bruge, kylling, tun eller lignende som fyld.. :)




Opskrift - Dej:

3.5 dl. Vand
5 g. Gær 
1 tsk. Salt
2 tsk. Sukker
1 dl. Olie - Jeg brugte olivenolie, men det er ikke vigtigt
100 g. Durummel
Ca. 550 g. Hvedemel

Gæren opløses i vandet, og derefter blandes salt, sukker, olie og durummel. Hvedemelet blandes langsomt i indtil dejen er fast, men ikke tør. 
Så skal dejen stilles til hævning et køling - men ikke koldt - sted i ca. 2 timer. Der efter deles dejen op i ca. 12 stykker - ca. 90 g. pr. stk. - og hæver igen i ca. 1 time. 
Hvert stykke rulles rundt ud i ca. 1-2 mm.'s tykkelse og bages på panden ved middelvarme i 1 min. på hver side. 
De kan evt. holdes varme i ovnen på 75 grader under et fugtigt klæde.

torsdag den 21. november 2013

Den møreste kylling i ovnen

I aften har vi haft skønne gæster og vi fik lækker kylling med kartofler i ovnen, persillesauce lavet af væden fra kyllingen og en lækker salat.




Opskrift: 
1 stk. 1500 g. Kylling 
100 g. smør
1 Citron
1 spsk. Citronsaft
1-2 spsk. Hakket Persille
Salt og peber


2½ dl. hønsefond
1 løg i kvarte

1 kg. Kartofler
2 spsk. Olivenolie
3 Løg
Groft salt

1 spsk. Mel
1 dl. Mælk

Tænd ovnen på 240 grader. 
Kyllingen skylles indvendig og udvendig, duppes tør med køkkenrulle og krydres med salt og peber.
Smør, citronskal, citronsaft, persille, salt og friskkværnet peber blandes.
Der kan med fingrene laves en lomme mellem skindet og kyllingens bryst hvor smørret kommes ind. Resten af citronen stikkes huller i med en kniv og kommes ind i kyllingen med det overskydende smør. 

Når ovnen er varm, kommes kyllingen i et fad sammen med hønsefond og løg, og kommes ind i ovnen som samtidig skrues ned til 200 grader. 
Kyllingen skal i alt have ca. 1 time og 20 minutter.

Kartoflerne skrælles, halveres og koges i ca. 10 min.. Derefter kommes de i et fad og vendes med olie, løg(skrællede, i kvarte) og salt.
Når kyllingen har fået ca. 50 min. kommes kartoflerne med i ovnen, de skal vendes et par gange under vejs. 

Ca. 10 minutter inden kyllingen og kartoflerne er færdige hældes væden fra kyllingen over i en gryde og jævnes. Man kan vælge at site løgene fra, men det er bestemt ikke en nødvendighed.

Det hele serveres med en lækker salat

PS. Hvis man ikke er så vild til at skære kylling ud, så synes jeg at denne her guide er meget god. 

onsdag den 20. november 2013

Juleløses Jul


Normalt handler min blog kun om mad, men dette indlæg synes jeg er vigtigt. Vi kan desværre ikke selv kan være med til at hjælpe i år. 
Jeg vil opfordre alle der ikke ved hvad de skal få julen til at gå med, eller har lyst til at gøre noget meningsfyldt, at hjælpe i Den Grå Hal på Christiania i dagene op til og juleaften. Det er den største lykkerus jeg nogensinde har oplevet. Alle er glade, smiler og det er vildt meget kærlighed i luften. 


Her er en lille film fra sidste år, da vi var med.


Jeg lover jer: I vil ALDRIG fortryde det og i vil ALDRIG opleve mere kærlighed samlet et sted.

Mit navneskilt

Børnehjørnet

Nordstjernen




mandag den 11. november 2013

Skipperlabskovs

Vi har fået mormor-mad i dag, nemlig skipperlabskovs.. Vi ELSKER det!! Det ser så trist ud, men smager sååå godt..



Opskrift: 

1 spsk. Margarine
500 g. god oksekød i tern - Jeg plejer at bruge en roastbeef som jeg selv skærer ud
2 Løg - i store tern
1 l. Vand
1 Oksebouillon terning
1 tsk. Salt
10 Hele Peberkorn
750 g. Kartofler - i kvarte

Oksekødet brunes af i margarinen, når det er brunet kommes løget i. 
Når løget er gennemsigtigt, heldes vand, salt, peberkorn og bouillon terning i gryden. Det skal simre i minimum 45 minutter.
Derefter kommes kartoflerne i og det hele koges til kartoflerne er meget møre.

Serveres med rugbrød, purløg og rødbeder(Måske dem her)

onsdag den 6. november 2013

Tikka Masala

Tikka Masala er en skøn kyllingeret, den stammer oprindeligt fra Indien. Men på et tidspunkt kom den til England og derovre, som her hjemme, ville man gerne have sauce til sin mad, derfor lavede en smart inder en udgave med tomatsauce til. Det er den vi også kender herhjemmefra.



Opskrift - Tikka Masala:

400 g. Kyllingebryst i store tern
2 spsk. Tikka Masala Karry Pasta(Jeg bruger den fra Pataks)
1 dl. græsk yoghurt
Kyllingen marineres i yoghurt og karry i min. 2-3 timer.

1 spsk. Olie
2 spsk. Tikka Masala Pasta
2 Løg i skiver
1 ds. Flåede tomater i tern
1 dl. vand(eller hønsebouillion)

Olie og Tikka Masala pastaen kommes på en varm pande sammen med løgene. Når løget er steg blødt kommes kyllingen på.
Når den er blevet fast kommes de flåede tomater og vandet på. 
Det hele skal simre i omkring 30 min.

Jeg plejer at servere ris, naan og raita




Hjemmelavede forårsruller med Kylling

I aften har vi fået de lækreste hjemmelavede forårsruller med kylling og massere af grøntsager. 
Det er altså noget helt andet end Daloon fra frost. Jeg har tidligere lavet disse med hvidkål, svinekød og bønnespirer, men i dag havde vi lyst til kylling.





Opskrift:

1 spsk. Olie
1 spsk. Karrypasta(den du bedst kan lide)
300 g. Kyllingebryst i små tern
250 g. Champignon i små tern
180 g. Gulerødder i tynde strimler
½ STOR Porre i tynde strimler
1 Peberfrugt i tynde strimler
½ pakke Spring Roll Pastry(15 stk)

Varm en pande med olie og karrypasta og steg kyllingebryst og champignon til kyllingen er næsten gennemstegt. 
Så kommes gulerødderne på og steges med til de er møre. Blandingen kommes i en sigte og drypper af, den skal være så tør som muligt. 
Når blandingen har dryppet af, blandes de friske grøntsager i og forårsrullerne rulles, som vist på billedet neden for. Jeg har fundet ud af at det virker bedst hvis man ruller dem lidt stramt.

Så mangler de kun at blive stegt enten i ovnen ved 200 grader i 12-15 min., i frituren i nogle minutter til de er lysebrune eller på en pande med godt med olie.


fredag den 25. oktober 2013

Brombær-muffins

I efterårsferie var både min kærestes og min lillesøster på besøg og men min kæreste var på arbejde, bestemte vi os for at bage muffins med de sidste brombær på busken i haven. De blev så gode, så i får opskriften her.




Opskrift, 20 stk.:

180 g. Rørsukker
100 g. Blødt smør
Korn fra 1 vaniljestang
225 g. Hvedemel
1 tsk. Bagepulver
3 Æg
2 dl. Mælk
2 dl. Brombær

Vaniljestangen flækkes og kornene skrabes ud og blandes med ca. 1 tsk. sukker.
Smør, sukker og vaniljesukker piskes sammen til det er luftigt. Æggene piskes i et af gangen. Derefter blandes mel og bagepulver sammen og kommes i dejen lidt ad gangen. 
Så røres mælken i og brombærrene vendes forsigtigt i dejen. 

Dejen kommes i muffinforme og bages ved 175 grader varmluft i ca. 15-20 min. 

Æblegrød (til Gammeldags Æblekage)


I sidste weekend kogte jeg æblegrød og det blev såå lækkert..
Det er en af de letteste ting at bruge sine æbler på.


Opskrift:

1 kg. Skrællede æbler uden kernehus, skåret i tern
1 Vaniljestang
50 g. Økologisk Rørsukker
1 dl. Vand

Vaniljestangen flækkes og kernerne skrabes ud og kommes i en tykbundet gryde sammen med æbler og vand. Det koges sammen under låg til æblerne er møre.
Så kommes rørsukker i og det koges kort op. Smag på grøden om den skal have mere sukker, ellers stilles den til afkøling.

Grøden kan gemmes i fryseren, hvis den ikke skal bruges med det samme. 

Grøden ligges i lag med æblekagerasp og toppes med frisk pisket flødeskum.. Mmm..

tirsdag den 15. oktober 2013

Deep-Pan Pizza Pie

Vi har i dag besøg af vores lillesøstre(eller kun 1 af mine) og vi skal have hjemmebagt Pizza Pie.. Det er lidt en mellemting mellem Deep-Pan pizza og tærte, såå lækkert..



Opskrift: 

Dej: 3/4 tsk. Salt
3/4 tsk. Tørgær
3/4 tsk. Sukker
50 g. Smeltet Smør
310 ml. Vand
500 g. Mel
50 g. Revet ost

Kødsauce:
500 g. Hakket Oksekød
1 Løg - Fint hakket
1 Oksebouillion terning
1 ds. Flåede tomater
1 tsk. Oregano
1 dl. Vand
Meljævning
Salt og Peber

Revet ost

Smør og vand blandes. Alt det tørre blandes sammen og blandes derefter i det våde. Når halvdelen er blandet i kommes osten i dejen, inden resten af mel-blandingen kommes i. Når det er blandet godt sammen skal dejen hæve til dobbelt størrelse et lunt sted, med et fugtigt viskestykke over.

Mens dejen hæver laves kødsaucen. Løget brunes sammen med kødet. Når det er brunet kommes flåede tomater, boullionterning, oregano, vand, salt og peber i og det hele koges ind. Når dejen er ved at have hævet færdig, jævnes saucen. Den skal være ret tyk. 

Dejen rulles ud til en tykkelse på ca. 1 cm. og kommes i en bageform på ca. 25 x 40 cm. Dejen skal op ad kanterne som ved en tærte. Så kommes saucen på og der drysses ost over som på en almindelig pizza. 

Bages ved 180 g. i  ca. 40 min.


lørdag den 5. oktober 2013

Mango-chili chutney

Så er der lavet første omgang mango-chili chutney som en veninde foreslog at jeg skulle bruge nogle af alle vores chilier til.. For at være helt ærlig, så har jeg aldrig været så vild med chutney, jeg har faktisk kun fået det en gang hvor jeg var vild med det, på en indisk restaurant i Valby.. Men der var det også vildt godt og min kæreste elsker det.
Jeg har kun lavet chutney af en mango i denne omgang, da jeg gerne vil prøve nogle forskellige, men denne omgang var vildt god, så her kommer en opskrift..




Opskrift:

1 Mango i store tern
40 g. Økologisk rørsukker
1 Habañero chili
1 tsk. Graham Masala
2 dl. eddike 
1 l. Vand
1 spsk. Citronsaft
½ tsk. Atamon

Det hele koges indtil chutneyen er klistret og har den rette konsistent. 
Så kommes den på glas og køles ned. 
Kan holde sig 2-4 uger i køleskabet.

fredag den 27. september 2013

Hyldebærsaft..

I morges da jeg nød at jeg kunne ligge på sofaen og se morgentv i stedet for at skynde mig ud af døren, hørte jeg at der skulle være nattefrost i nat!!!  Så jeg bestemte mig for at jeg skulle have plukket de sidste hyldebær og have dem frosset ned til når jeg løber tør for hyldebærsaft, det er nemlig fantastisk har jeg fundet ud af.. 
Før jeg selv lavede det tidligere på efteråret(eller i sensommeren, var det vist nærmere), havde jeg senest fået det da jeg var barn.. Glædelig gensyn.. 


Opskrift:

1 kg. Hyldebær
1 l. Vand
500 g. Sukker
Saft af en halv cirton
Evt. 500 g. æbler
1 tsk. Atamon

Hyldebærrene pilles af stænglerne og kommes i en stor gryde sammen med vandet. Dette koges i min. 20 min.(ellers er bærrene giftige), derefter sigtes bærrene fra. Til det bruger jeg et dørslag og et gammelt viskestykke.
Saften kommes tilbage i gryden, sammen med sukker og koges op igen. Det skal bare koge ca. 5 min. eller til al sukker er opløst. Når det bliver slukket for kommes citronsaften i.
Flaskerne koges og skylles i atamon og saften fyldes deri.
Man kan også bruge plastikflasker og opbevare dem i frysere, så er man sikker på at de ikke gærer og "eksploderer" når man åbner dem.


mandag den 23. september 2013

Fried Chicken, uden friture.

Vi har fået "fastfood" i aften.. Eller det kan i hvert fald laves som fastfood også, men den her er næsten lige så god og helt uden friture.. 








Opskrift:

350 g. Inderfilét(eller brystfilét, lår osv.)

Marinade:
1 dl. Kærnemælk
1 tsk. Paprika
2 spsk. Hot Sauce (evt. en af dem her)
Salt og Peber

Marinaden røres sammen i en skål, kyllingen kommes i og det hele tildækkes og stilles i køleskabet i min. 30 min., men gerne længere.

Panering:
½ dl. Fuldkornsmel
½ dl. Hvedemel
2 spsk. Rasp
1 ½ tsk. Paprika
1 tsk. Bagepulver
Salt og Peber

Alle ingredienserne blandes i en skål, hvorefter kyllingestykkerne vendes et af gangen i blandingen. 

Når de er pakket godt ind i paneringen, kommes de på en bageplade med bagepapir. Så skal de sprøjtes eller pensles, alt efter hvad man har. Jeg bruger en fedtspray(Nøj, hvor lyder det klamt), det synes jeg er nemmest. Al kyllingen skal have et meget tyndt lag og så i ovnen i ca. 20 min. ved 220 grader.

Også i dag fik vi ovnbagte kartofler(forkoges ca. 10 min. og så i en bradepande m. olivenolie og salt og så i ovnen sammen med kyllingen), salat og dressing.



søndag den 22. september 2013

Habañero Hot Sauces

Som vist her så er der ved at være MANGE modne chilier i drivhuset, og de skal jo selvfølgelig bruges til et eller andet. Vi er begyndt at tørre dem på sytråd rundt omkring i huset, fryse ned og nu også lave hot sauce. Og de er gode. 
Jeg tror sagtens at man ville kunne bruge andre slags chilier, men find nogle du synes smager godt og put så mange i, som du tror at du kan klare.
Jeg har indtil videre lavet to slags, men jeg udvider indlægget hvergang jeg laver en ny slags.

Hvis saucerne ikke henkoges el.lign. skal de opbevares i køleskabet.


Den første er med gulerødder og habañeros. Den er STÆRK, men rigtig smagfuld.


Opskrift:


120 g. Gulerødder
1/2 Løg
2 dl. Hvid eddike
1 dl. Vand
6 Fuldmodne store Habañeros
1/4 Æble
1 tsk. Salt
1/2 tsk, Atamon

Gulerødder, løg, Habañeros og æble hakkes og koges med eddike, vand og salt i ca. 30 min. eller til grøntsagerne er møre.
Når det hele mørt blendes det hele, det kan evt. spædes op med vand indtil den ønskede konsistens er opnået.
Mens Saucen er varm kommes den på glas eller flasker, der er kogt og skyllet med atamon.
Der bliver mellem 3 og 4 dl.. 








Denne Hot Sauce er med Nektariner, Habañero og Lime. Jeg har fundet inspiration her.

Opskrift:

9 Habañeros 
3 Nektariner
1/2 Løg
1 Lime 
75 ml. Eddike
2,5 dl. Appelsinjuice
2 Spsk. Sukker
1/4 tsk. Salt

Fjern skind og sten fra nektarinerne og skær dem i mindre stykker. Løg og chilier(med kerner) skæres også ud og det hele kommes i en gryde, sammen med saften fra limefrugten og alle de andre ingredienser.
Når det hele er kogt mørt, blendes blandingen. Hvis du synes at saucen er for tyk kan du spæde den op med vand eller den kan koges yderligere hvis du synes at den er for tynd(det var min).
Mens saucen er varm hældes den på flasker, som skal opbevares i køleskabet.





Her er en Hot sauce med tomatpuré.

0,75 dl. Habañeros i små tern
0,5 dl. Eddike
0,75 dl. Vand
0,5 dl. God Tomatpuré(Jeg brugte Mutti Dobbelt Koncentreret)¨
½ tsk. Atamon

Habañeros, Eddike og 0,25 dl. vand koges til chilien er mør. Så blendes det og for at få det hele med fra blenderen, skyllede jeg med ca. 0,5 dl. vand og kogte det ned til en tyk grød. Så blandes det sammen med tomatpuré og kommes i et glas eller en flaske, skyllet i atamon.

Æblemarmelade.. En ny favorit..

Vi har to æbletræer i haven, de er ikke hverken særligt store eller gamle, men de har de fineste æbler lige nu. Det er Gråsten træer og vi håber på at de bliver større og mere lukkede næste år.
Da jeg med 9. klasse var på Sardinien boede vi hos en ældre bonde som var en del af et fællesskab hvor de byttede sig til/solgte internt alle deres varer og der fik vi en æblemarmelade som jeg stadig tydeligt husker, det her er slet ikke det samme, men mindst lige så godt.

Jeg brugte:

6 Æbler (ca. 650 g.)
2 dl. Vand
½ Vaniliestang
1 Stykke Kanel
250 g. Rørsukker

Jeg skrællede æblerne, fjernede kernehusene, skar frugten ud i mindre stykker og kom dem i en gryde med vandet.
Så skal de koges møre sammen med vaniliestangen, kornene skabes ud og gemmes, det tog for mig ca. 30 min.
Når de er møre, så skal de sigtes og bliver dermed til en fin grød. 
Grøden kommes tilbage i gryden sammen med sukker, kog det til det har den konsistens du ønsker. Husk at den bliver tykkere når den bliver kold. 
Mens den stadig er varm skal den hældes på glas der er skoldet og skyllet i atamon.

Dejligt på en skive friskbagt franskbrød en søndag morgen.




lørdag den 21. september 2013

CHILI(med stort!!!) con carne

I aftens fik vi chili con carne, en af efterårsfavoritterne her hjemme. Og i år bliver det ekstra godt da min kæreste allerede har høstet en masse habañeros og planterne i drivhuset bugner stadig af chilier i alle modningsfaser. 


Det er første år vi har drivhus, så der er ikke så mange forskellige chilier, da det oprindeligt var meningen at de skulle stå i vindueskarmen på 1. sal i Aalborg Vestby. Men der er Habañeros, Naga Morich og Black Pearl, som er den der stadig har de fine lilla blomster. 
Da Chili con carne som sagt er en favorit herhjemme, har jeg gennem længere tid udviklet en opskrift som vi synes er rigtig god.
I dag blev det en kæmpe portion så der både er til i dag, i morgen og til fryseren.

2 spsk. Olie
3 Løg
1000 g. Hakket oksekød
500 g. Gullashtern
150 g. Bacon
400 g. Tomater (el. 1 Dåse flåede tomater)
30 g. Tomatpuré
2 Gulerødder - revet
1 l. Vand
1 tsk. Stødt Spidskommen
1 Oksebouillion terning
2 Habañeros (eller chili efter smag)
Salt og Peber

Bønner efter smag (denne gang brugte jeg hvide og brune bønner)


Løgene skæres i store tern og steges bløde i olien. Når de er bløde tages de op af gryden og kød og bacon brunes i olien over flere gange.
Når alt er brunet kommes det tilbage i gryden og det bliver krydret med spidskommen, salt og peber.
Vand, gulerødder, tomater, puré, boullionterning og de hakkede chilier puttes ned til kødet og så skal det bare simre i 2-3 timer(gerne flere, hvis du har tid) under låg. Jeg plejer at tage låget af og komme bønner i, samtidig med at risene sættes over.
Hvis Chilien er ved at koge tør, hældes der bare lidt mere vand på.
Spises med ris, creme fraiche, guacamole og lækkert brød.












fredag den 20. september 2013

Morfars Syltede Rødbeder

Min morfar laver verdens bedste rødbeder. Jeg har fået opskriften og nu vil jeg dele den med jer. Jeg lavede første portion for ca. 1 måned siden og må vist snart til at lave en mere.


Rødbederne vaskes.

Og koges i saltet vand.

Færdige rødbeder. Det lille glas rakte til en frokost. Ups.. 
Morfars opskrift er meget "Smag dig frem", men jeg prøver at sætte nogle mål på.

1,5 kg. Rødbeder
Vand så det dækker i en stor gryde. 
25 g. Salt

1-2 l. Eddike
500 - 1000 g. Sukker(alt efter hvor søde du vil have dine rødbeder)

Rødbederne vaskes, bare så det værste jord kommer af, derefter koges de i let saltet vand i ½-1 time alt efter størrelse, dem på billedet kogte jeg i ca. 30 min. da de var ret små.

Når rødbederne er kogte, hældes de ud i vasken og skylles i koldt vand. Så er skrællen lige til at gnide af. Når de er helt rensede og enderne er skåret af, så er de klar til at blive skåret i skiver. 
Men inden dette gøres, skal glasset/glassene koges og skylles i atamon. Jeg plejer bare at koge vand i el-kedlen og hælde det over, når det har stået i et par minutter tømmer jeg det og hælder ca. 1 tsk. atamon i, lukker glasses og ryster det. 
Derefter skæres rødbederne i skiver, ca. ½-1 cm. i tykkelsen, og kommes i glassene. 
Eddike og sukker koges sammen og bliver hældt over. 
Luk glasses mens det hele stadig er varmt og vent ca. 1 uge før du tager hul på glasset.
Når det først er åbent, skal de opbevares i køleskabet.

lørdag den 14. september 2013

Senneps Pickles til Remoulade

Jeg får simpelthen udgivet såå mange indlæg i dag. Det er alle dem jeg har taget billeder til over det sidste stykke tid, men bare ikke har fået udgivet, fordi jeg stadig ikke har vænnet mig til at skrive her på bloggen..

Jeg er lige blevet færdig med at lave senneps pickles til remoulade. Jeg har nemlig aldrig været vild med det, der kommer fra sådan en gul flaske nede fra brugsen. Faktisk har den eneste remoulade jeg nogensinde har kunnet lide, inden jeg begyndte at lave den selv, været den jeg har fået på Restaurant Pakhuset i Skagen, og den her minder lidt om den, synes jeg.
Grøntsagerne jeg brugte.

Grøntsagerne skåret ud i små stykker.

Grøntsagerne fylder meget mindre efter de er blevet kogt.

Sennepsfrø, peberkorn og spidskommen frø. 
Grøntsagerne er blandet i sennepslagen.

Det færdige produkt, før det kom i kælderen.
Jeg var til denne opskrift inspireret af Frk. Jensens opskrift på Grove Senneps Pickles.

Blandede grøntsager, jeg valgte disse:
1/4 Blomkål(mit var ikke særligt stort)
4 Små løg
130 g. Persillerod
80 g. Gulerødder
1/2 Agurk
1/4 Squash
60 g. Grønne bønner
8 Små grønne cherry tomater

Saltlage:
1 l. Vand
150 g. Salt

Sennepslage:
1 Rød peberfrugt
2 tsk. Sennepsfrø
5-6 Sorte peberkorn
2-3 Hvide peberkorn
2-3 Spidskommen frø
2 spsk. Olie
1 spsk. Karry
1 spsk. Mel
1,5 dl. Æblemost
2 dl. Eddike
1 tsk. Tørrede dild frø
1 tsk. Dijonsennep
100 g. Sukker

Alle grøntsagerne skæres i små stykker, 0.5 x 0,5 cm, derefter sættes saltlagen over.
Når saltlagen koger, kommes alle grøntsagerne i gryden og de gives et kort opkog i lagen.
De skal kun lige op og koge og derefter sigtes. 
Så skal der gøres klar til sennepslagen, peberfrugten skal skæres i meget små stykker og peberkorn og de forskellige frø kværnes, jeg bruger min morter til det.
Olien kommes i gryden sammen med krydderierne, det ristes kort af og så kommes melen i. Brug æblemosten til at lave en opbagt sauce, når du løber tør for æblemost, bruges eddiken. 
Så kommes peberfrugt, sukker og sennep i saucen og så skal den simre ca. 5 min. uden at man rører i den.
I en anden gryde kommes alle grøntsagerne i en gryde og saucen hældes over(jeg brugte ikke det hele, men fyldte i til jeg syntes at de passede). Giv det et kort opkog.
Mens det hele koges sammen, hældes kogende vand over sylteglasset og så skylles det i atamon.
Fyld pickles'ne i glasset og luk det, mens begge dele stadig er varme.

Pickles'ne er nemme at lave til hjemmelavet remoulade. Bland dem lige dele med en god købt(eller hjemmelavet) mayonnaise, og du har den bedste remoulade i verden. Det er i hvertfald min ydmyge mening.

Sommerstew med Kylling og grøntsager

I går var jeg et smut på seminariet for at starte på en opgave til næste semester, på vej derind så jeg at en af de små boder ved vejkanten havde bønner og kartofler og da jeg vidste at vi havde modne baby auberginer i drivhuset bestemte jeg mig for at lave en sommerstew.



Jeg startede med at plukke 2 babyauberginer og alle de tomater der var klar i drivhuset.



Så svitsede jeg røget skinke i den store sorte gryde, da hele retten laves i én gryde. 



Derefter kom jeg kyllingeinderfilét ned til skinken.


De små fine løg pillede jeg og skar bunden af, en rød peber skar jeg i store tern, tomaterne blev vasket og auberginen blev skåret i tern på 1½ - 2 cm. på hver side.


De grove grøntsager smides ned til kødet og brunes kort af. 


Der hældes ca. 1 liter vand på, lige før kartoflerne kommes i.



Kartoflerne kommes på og det hele krydres med salt og peber og koges til kartoflerne er møre.





Lige inden kartoflerne er klar skal porrer og bønner i gryden og det koges kort(et par minutter) med..

Spises med et lækkert brød.




Opskrift:

150 g. røget skinke i tern - Bacon kan også bruges. 
400 g. kylling uden ben og skind, jeg brugte inderfilét denne gang
1 rød peberfrugt
6-7 hele små løg eller 2-3 almindelige hvide løg(skåret i kvarte)
15-20 cherrytomater(eller tilsvarende store tomater)
3 små auberginer eller 1 stor
7-8 store kartofler
1 l. vand(måske mere)
1 terning kullingebouillion 
1 porrer
150 g. grønne bønner
salt og peber

Det gode med den her ret, er at man kan bruge grøntsager, alt efter sæson.