onsdag den 29. januar 2014

Tex Mex Suppe

I det her kolde, kolde vejr er der ikke noget bedre end suppe.. Det skulle da lige være suppe med chili,..




Opskrift:

500 g. Hakket oksekød
2 Løg - Grov hakket
1 spsk. Olivenolie
2 dåser Hakkede tomater
½ l. Vand
1 Oksebouillion terning
1 spsk. Tomatpuré
1 tsk. chilipulver
½ Habaneros
Salt og Peber
1 dåse Chilibønner
1 dåse Majs

Oksekødet brunes i olien, derefter kommes løg i gryden og steges med. 
Når løgene er bløde kommes, hakkede tomater, vand, bouillionterning, tomatpuré, chilipulver, habaneros og salt og peber i gryden og koger med i min 30 min., men gerne længere.
Lige inden servering kommes majs og bønner i og koges med. 

Serveres med brød, creme fraiche og revet ost.

søndag den 19. januar 2014

Pulled Chicken

I dag holder vi hygge søndag. Jeg arbejdede i går og min kæreste havde travlt med at skovle sne, 4 gange
Jeg får vasket lidt tøj, har hængt nogle billeder op og ellers læser jeg en god bog og hygger i sofaen.






Opskrift:

3 kyllingbryst

Marinade: 

1 dl. Ketchup
1 spsk. Brun Farin
1 spsk. Æbleeddike
1 tsk. Chilipulver
1 tsk. Løgpulver
1 tsk. Hvidløgspulver
1 tsk. Røget Paprika
½ tsk. Sennepspulver
½ tsk. Spidskommen

Alle ingredienserne i marinaden blandes sammen og kommes i en skål sammen med kyllingebrystet, som marineres i min. 1 time, meget gerne længere. - Man kan også bruge en færdigkøbt BBQ-marinade hvis det skal gå hurtigt.

Kyllingen, marinaden og 2 dl. vand kommes i en gryde og koger uden låg til kyllingen er mør, ca. 20 min.

Kyllingen rives med to gafler, saucen/marinaden hældes over og det kommes i en ciabattabolle(jeg brugte denne opskrift) og serveres med patatas bravas og aioli.

fredag den 17. januar 2014

Mayonnaise m. chili og Aioli

Vi havde gæster den anden dag og der skulle vi have nogle lækre oliven, lækkert brød og så ville jeg for første gang selv lave aioli helt fra bunden og da jeg var i gang tænkte jeg at jeg også kunne lave en omgang chilimayonnaise, da min kæreste ikke er vild med hvidløg.




Opskrift - Aioli:

3 dl. Rapsolie
3 fed hvidløg
1 spsk. Past. æggeblomme
1 tsk. Æbleeddike
Salt og Peber


Opskrift - Chilimayonnaise:

3 dl. Rapsolie
1 Mild rød chili
1 knivspids stærk chilipulver
1 spsk. Past. æggeblomme
1 tsk. Æbleeddike
Salt og peber

Fremgangsmåden er den samme når der først er lavet krydderolie til at pise i æggeblommen.

Hvidløg(eller chili) blendes sammen med olien og stille med de andre ingredienser på køkkenbordet i 30-60 min. inden man går i gang med at piske, da det vigtigste når man laver mayonnaise er at alle ingredienserne har den sammen temperatur. 

Jeg brugte min KitchenAid til at piske, men en skål med piskeris eller el-pisker kan også bruges. 

Æggeblomme, salt, peber og eddike piskes godt sammen inden de første par dråber olie kommes i. Men at maskinen kører på max. komme MEGET LIDT olie i ad gangen, indtil den ønskede konsistens opnås, jo mere olie jo tykkere mayonnaise. 

Hvis man vi have en helt almindelig mayonnaise til en æggemad, bruges rapsolie uden at det er blendet med hvidløg eller chili. 

Mayonnaisen kan holde sig nogle dage i køleskabet.

Ciabattabrød

Så er julen overstået og det nye år står for døren. Denne gang skal vi fejre dette års sidste aften sammen med nogle gode venner og deres søn. 
Vi skal komme med forretten, de kommer med tilbehøret til hovedretten (Vildsvinekølle) og den sidste gæst kommer med desserten.. 

Jeg har bestemt mig for at bruge et kilo jomfruhummerhaler og noget af min fars lækre laks, fanget fra hans lille jolle, til fiskesuppe. 

Men ikke hvilken som helst fiskesuppe, nemlig fiskesuppen fra Pakhuset i Skagen, som er (efter min mening) den bedste i verden - jeg glemte at tage billeder, men opskriften kan findes her.






Men nu til ciabattabrødet. Jeg er blevet stærk inspireret af denne opskrift.

300 g. Hvedemel - Jeg brugte TYPO 00
200 g. Fin Durummel
½ tsk. Sukker
ca. 12 g. Gær
4,5 dl. Lunkent vand
1 spsk. Olivenolie

Mel, salt og sukker blandes sammen og i en anden skål blandes vand og gær. 
Vandet blandes i melblandingen, gerne i en røremaskine, for der skal virkelig røres længe, gerne 10 - 15 min. på medium hastighed.

Dejen er meget blød og fugtig.

Når dejen rørt godt, smøres en stor skål med olivenolie og dejen kommes der i og stille lunt i min. 1 time, men meget gerne længere. 

Ovnen varmes til 200 grader, uden varmluft.

Der kommes bagepapir på en bageplade og der drysses godt med durummel på og dejen hældes nærmest ud på pladen i den for man gerne vil have. 

Jeg lavede to brød ved siden af hinanden og foldede dem ind over sig selv et par gange, så de ikke spredte sig for meget.

Så bages de midt i ovnen i 30 - 40 min. indtil de er sprøde og lysebrune på oversiden og lyder hule når man banker dem på bunden.







Potroast m. Kartoffelmos

I denne uge har vi bl.a. fået potroast - Det skønneste vintermad.







Opskrift:

1 spsk. Olie
1,2 kg. Oksespidsbryst
4 Gulerødder
2 Persillerødder
2 Løg
1 l. Vand
1 Squash
Salt og Peber
1 spsk. Hvedemel
1 dl. Mælk

1 kg. Kartofler
1½ dl. mælk
Salt og Peber
Evt. lidt smør

Oksespidsbrystet krydres med salt og peber og brunes i olie, i en stor gryde. Men det brunes skrælles gulerødder, persillerødder og løg. Løget deles i kvarte og rødderne skæres i stykker på ca. 2-3 cm. og squashen skæres i stykker på 3x3 cm.
Når oksespidsbrystet er brunet af, kommes grøntsager og vand i gryden og det hele koger under låg i min. 1½ time. 
Når køddet er mørt tages det op og saucen jævnes med en blanding af mel og mælk og koges kort op.

Kartoflerne skrælles og skæres i små stykker/skiver og koges møre uden salt. 
Kartofler, mælk, salt og peber(og evt. smør) røres/piskes til en lind kartoffelmos. Jeg plejer at bruge det flade piskeris i min KitchenAid og bare komme alle ingredienserne i på en gang og rører i ca. 1 - 2 minutter.



lørdag den 11. januar 2014

Spaghetti and meatballs

Hver gang vi får Spaghetti and meatballs ønsker jeg mig en kæmpe familie i nærheden. Det er nemlig mad der passer SÅ godt til at være mange, men i aftes var vi bare være os, så der var massere af mad..




Opskrift:

Meatballs:
450 g. Hakket oksekød
1 Løg - Finthakket
1 Fed Hvidløg
1 spsk. Hakket persille
2 spsk. Rasp
½ dl. Mælk
Salt og Peber
Olie

Sauce:
1 spsk. Olie
1 Fed hvidløg
1 Løg
1 ds. Flåede Tomater
1 dl. Vand
1 tsk. Persille
½ tsk. Timian
Salt og Peber

Spaghetti

Raspen opblødes i mælken og røres med resten af ingredienserne, bortset fra olien. Farsen har godt af at stå en halv times tid.
Kødbollerne steges i olien som små frikadeller, til de er næsten færdige. 

Løg og hvidløg steges klare i olien. Derefter kommes resten af ingredienserne i og saucen koges i ca. 5 min. før kødbollerne kommes i. 
Det hele skal simre mens spaghettien koges efter anvisningen på posen. 

Vandet hældes fra og spaghettien kommes over i saucen og røres sammen.

Serveres med parmasan, godt brød og en lækker salat.




onsdag den 8. januar 2014

Marokansk inspireret chermoula kylling og bulgursalat

I aften har vi prøvet noget nyt. Chermoula.. Jeg fandt en lækker opskrift på føtex.dk hvor der skulle bruges chermoula krydderi fra Santa Maria, men det havde vores føtex ikke, men som man siger: Nød lærer nøgen kvinde at spinde, så jeg fandt et par opskrifter på krydderblandingen og har lavet den selv. 







Chermoula: 

1 håndfuld Koriander - jeg brugte stilke og det hele
2 håndfulde Persille
1 tsk. Salt
1 tsk. Kommenfrø
½ tsk. Sød Paprika
½ tsk. Røget Paprika
1 lille Chili
Saften fra 1 Citron
1 dl. Olivenolie

2 Kyllingebryster

Bulgursalat:

2 dl. Bulgur
1spsk. Smør
3 dl. Kogende vand 
2 Bouillionterninger

Sukkerærter
Grønne asparges
Forårsløg
Peberfrugt
Fine ærter
1/8 Galia Melon
Dild
Saften fra 1 citron
Olivenolie


Alle krydderierne til chermoulaen blendes til en ensartet masse og kommes i en skål sammen med kyllingebrysterne. Det trækker i køleskabet i ca. 1 time mens salaten laves.

Smørret smeltes i en gryde og når det syder kommes bulguren ved og steger ved kraftig varme og under omrøring i ca. 1 min. inden kogende vand og bouillionterninger kommes ved.
Bulguren skal nu koge ved laveste varme i ca. 20 min.. 
Alle grøntsagerne skæres i stykker efter behov og blandes med den afkølede bulgur, hakket dild, olie og citronsaft.

Kyllingebrysterne steges ved svag varme i ca. 10 min. hver side eller til de er gennemstegt.

mandag den 6. januar 2014

Tærte med Porre, Bacon og Tomat

I aften har vi fået tærte. Det er også en af de der ting der er vildt gode til madpakken dagen efter, så min kæreste får rester med i morgen.
Nogengange hvis det har været en LANG uge, tager jeg den helt nemme løsning og køber dejen i en rulle fra køledisken.. Jeg ved at jeg skal skamme mig, men det er ikke sjovt at lave mad hvis man er vildt træt og uoplagt.
Nå, men i dag var det helt fra bunden.


Opskrift:

Dej: 

175 g. Hvedemel
125 g. Koldt Margarine
3 spsk. Koldt vand
1/2 tsk. Fint Salt

Æggemasse:

5 Æg
1 dl. Mælk
50 g. Revet ost
Salt og Peber
 - Revet ost og mælk kan skiftes ud med ca. 1 dl. hytteost

Fyld:

1 pk. Bacon
2 Porrer
6 Små Tomater

Mel, salt og margarine æltes sammen til smulder og samles med vandet. Det stilles i køleskabet.
Når dejen er gennemkold rulles den ud til en cirkel og presses på plads i tærteformen, jeg bruger en traditionel tærteform, men man kan sagtes bruge en anden ildfast form.

Baconen steges på panden, jeg plejer ikke og stege det helt sprødt. Når baconen næsten er færdig kommes de skiveskårne porrer i panden og steges bløde. 
Mens det steger piskes æg, mælk, ost, salt og peber piskes sammen.
Blandingen kommes i tærtebunden og æggemassen kommer over.

Bages i ovnen ved 185 g. varmluft i 20 - 25 min. - Det er vigtigt at der ikke længere er noget af æggemassen der er flydende.

Julesylte

D. 18 December holdte vi julefrokost for hele flokken fra teenageårene.
Vi lagde hus til og jeg lavede maden.. Som den amatør jeg er glemte jeg selvfølgelig billeder af det hele, men de kommer som jeg får lavet det hele igen.

Jeg elsker jo alt det med at lave alt selv og meget af maden kunne jo laves på forhånd eller i hverfald forbedres.
Et par dage i forvejen lavede jeg sylte. Jeg ellers altid ment at det var noget af det ulækreste  i verden, men da jeg for et par år siden smagte en hjemmelavet Sylte ændrede jeg fuldstændig mening... DET ER JO SÅÅÅ GODT!!






Opskrift:

1.2 kg. Svinekød - Jeg brugte Bov, Skank og Snitte
5 Peberkorn
1 Løg
2 Nelliker 
2 tsk. Salt
Vand - til det dækker
2 ark Husblas

Det hele koges i en gryde til kødet er mørt, i ca. 1.5 time. hvor efter det køles ned og "suppen" sigtes gennem et klæde og husblassen opblødes i vand.
Suppes kommes i en lille gryde hvor den koges op og husblassen røres i derefter, uden at den koger.

Kødet pilles af benene, fedt osv. smides ud og kun det rene møre kød bruges. Det kommes i en form og overhældes med den varme suppe og kommes på køl, gerne op til et døgn.




Kyllingekebab m. hjemmebagt pitabrød

Der har været enormt stille på bloggen, jeg ved det.. Jeg har virkelig været i feriemode, men nu begynder skolen i morgen, så mon ikke jeg kan få taget mig lidt sammen.. 
I aften fik vi pitabrød med kyllingekebab.




Opskrift:

Kyllingekebab:

2 - 3 stk. Kyllingebryst
Krydderier - Jeg brugte paprika, mild chili, hvidløg og løg 
Salt og peber
Olie 

Pitabrød:

15 g. Gær
3 dl. Lunkent Vand
300 g. Hvedemel - Typo 00
200 g. Durummel - Jeg bruger en fintmalet
1 spsk. Olie

Dressing
Chilisauce - Jeg brugte den her(nederst på siden) "fortyndet" med god olivenolie

Kyllingebrystet skæres ud i meget tynde skiver(det kan være lettere hvis brystet er frossen) og marineres i kydderierne, gerne et par timer før det skal spises. 
Mens at pitabrødene bages i ovnen steges kyllingen i 1 spsk. olie ved høj varme til det er gennemstegt.

Gæren opløses i vandet og mel og salt røres sammen. Vandet kommes i mel og røres godt sammen, dejen skal være blød og lidt fugtig uden at være fedtet. 
 Smøres med olien og hæver i 1-2 timer.
Efter hævningen, deles dejen i 10 - 12 stykker på et mel dækket bord, hvor det hæver igen i ca. 30 min. mens ovnen varmes til 250 grader. 
Hver stykke rulles ud i 0.5 cm. tykkelse og bages midt i ovnen i 4 min. før de vendes og får 2 min. med den anden side opad.

Kylling, pitabrød og chilisauce(og gerne en god hjemmelavet creme fraiche dressing) serveres med blandet salat så man selv kan bestemme hvad man vi have i.

PS. De er fantastiske til madpakken..