lørdag den 31. maj 2014

Spicy, oksekødstærte

For noget tid siden lavede jeg denne tærte til min gruppe, mens vi skrev projekt. Og for at sige det mildt, var de vilde med den, så her kommer opskriften.




Opskrift:

1 portion tærtedej (eller en rulle købedej)

1 tsk. Olie
450 g. Hakket oksekød
2 små (eller 1 stort) Løg - i skiver
½ pose Taco krydderi
1 dl. Vand 
1 Oksebouillonterning
Chili efter smag
Salt og Peber

4 Æg
2 dl. Mælk
Salt og peber

Brun oksekødet i olien, når det hele er brunet kommes løgene ved. Når løgene er bløde kommes tacokrydderi, vand, bouillonterning, chili og salt og peber ved og det hele koges til næsten al vandet er fordampet. 

Dejen kommes i formen og forbages hvis nødvendigt, ved købedejen er det ikke nødvendigt, kødblandingen kommes på og æggemassen piskes sammen og kommes over.

Det hele bages i ca. 30 min. eller til æggeblandingen er fast.

torsdag den 29. maj 2014

Chicken Pie

Vi fik den anden dag en lækker Chicken Pie, det var virkelig godt og let at lave.
Jeg glemte selvfølgelig at tage billeder, så de kommer næste gang vi skal have det, hvilket ikke kan vare særligt længe.. :)


Opskrift:

1 spsk. Olivenolie
400 g. Kyllingebryst
1 bundt Forårsløg - 1 cm. stykker
220 g. Champignon - i tynde skiver
1 spsk. Smør
2 spsk. Creme Fraiche
300 ml. Hønsebouillon
1 tsk. Dijonsennep
1 tsk. Frisk Timian
1/4 Muskatnød - Revet

1 pk. Butterdej - skal passe (eller være lidt større end) fadet
1 Æg - Pisket sammen

Kyllingebryst skæres ud i 1 cm. tykke skiver og brunes i olien før forårsløg og champignon kommes ved. Når forårsløg og champignon er stegt bløde kommes smørret i gryden og når det er smeltet kommes creme fraiche, hønsebouillon, dijonsennep, timian og muskatnød i gryden og det hele simre et par minutter. 
Det hele kommes i et indfastfad og butterdejen kommes over og pensles med æg.
Pie'en kommes i ovnen v. 200 grader i ca. 15 min. indtil butterdejen er sprød og lysebrun. 

Foccacia

I aften kommer en skøn kammerat på besøg fra København og da vejret er skønt skal vi selvfølgelig grille. Vi skal bl.a. have asiatisk marineret  kyllingelår, Red Pork, nye kartofler og en lækker salat. Dertil hører jo et lækkert brød, så jeg har valgt at lave et foccaciabrød m. oliven og soltørrede tomnater.



Opskrift:

4 dl. Vand
20 g. Gær
1/2 tsk. Sukker
1 tsk. Salt
1 spsk. Olivenolie
275 g. Hvedemel
180 g. Fin Durummel
3 spsk. Olivenolie
60 g. Sorte Oliven - i kvarte
60 g. Soltørrede Tomater -  skåret i små stykker



Vand, gær og sukker røres sammen, hvorefter salt, olie og mel røres i. Dejen skal være meget blød. 
Dejen skal hæve i min. en time ved stuetemperatur.

Når dejen har hævet kommes den i en bradepande (ca. 30x50 cm.), hvor i den presses ud med fingerspidserne- hvis du kommer lidt olivenolie på fingrene hænger de ikke fast.
Olivenolien smøres ud over brødet, oliven og soltørrede tomater drykkes ud over.
Brødet bages nederst i ovnen v. 225 g. i ca. 35 minutter.



Rabarbersaft

Min mands Farmor og Farfar var på besøg den anden dag, og Farmor fortalte at mine rabarber hedder grønne rabarber og derfor ikke blive røde hele vejen op ad stænglen, så de var mere end klar til at blive plukket, så vi gik i gang. Bladene var kæmpe store og rabarberne var rengjort og  var der 1,9 kg. rene, fine og STORE rabarber til saft.








Opskrift:

1,9 kg. Rabarber i stykker på ca. 1-2 cm.
1,5 l. Vand
Saft af 1 citron
500 g. Rørsukker

Rabarber og vand koges til rabarberne er helt møre, hvor efter "grøden" sigtes gennem et klæde ca. 30 minutter. 

Saften kommes tilbage i gryden sammen med citronsaft og sukker. Det hele koges op og skummes for urenheder på toppen. 

Saften hældes på flasker og drikkes med isterninger og friske jordbær. Jeg fortynder min med ca. 2 dele vand, men det er efter smag. 

Rabarbersaften kan også bruges i drinks eller til is.. :)

Rabarbersnaps

Så er sylte/snapse sæsonen rigtig skudt i gang.. Jeg har både fået lavet Rabarbersnaps og Rabarbersaft..
Først kommer opskriften på snapsen og senere i dag kommer opskriften på saften.






Opskrift:

310 g. Rabarber
1/2 Vaniliestang
100 g. Økologisk Rørsukker
70 ml. Vodka - gerne en billig variant

Rabarber skæres i tynde strimler og kommes i et stort syltetøjsglas rengjort/kogt (jeg dummede mig lidt og kom dem i flasken, der kommer de aldrig ud fra og jeg må købe en ny flaske næste gang). 
Vaniliestangen flækkes og kommes i glasset sammen med vodkaen. 
Det hele trækker et par dage og så kommes sukkeret i glasset og det hele trækker ca. 2 - 3 uger. 

Når ikke rabarberne har mere smag at give af sigtes snapsen og hældes på en flaske - der er skyllet i kogene vand. Mere vodka kommes i efter smag - vi har valgt ikke at komme mere i. 

torsdag den 1. maj 2014

Thai-inspirerede frikadeller og nudelsalat

I aftes fik vi lækre frikadeller med thai-inspirerede krydderier og en skøn nudelsalat.




Opskrift:

Frikadeller:
450 g. hakket kalve- og svinekød
1 stykke tørt brød
1 Æg
1 stykke Ingefær - 1,5 x 1,5 cm.
1 Fed Hvidløg
1 Mild chili - med eller uden kerner alt efter smag
1 Løg 
Saften af 1 Limefrugt 
2 spsk. Mælk
Salt og Peber
2 spsk. Jordnøddeolie - eller en anden olie til at stege i.

Nuddelsalat:
1 pk. Nudler - Jeg brugte grove
1 Håndfuld Sweet Peas
3 Forårsløg
½ Ananas 
2 Store Tomater - Uden det bløde i midten
½ Peberfrugt
2-3 spsk. Soyasauce
Lidt revet Ingefær
Saften af en Limefrugt

Det hakkede kød, æg, mælk, salt og peber kommes i en skål. Ingefær, hvidløg, chili, løg og limesaft blendes til en pasta, brødet skæres i små stykker(uden skorpe) og begge ting kommes op i skålen og det hele røres sammen. 
Frikadellerne formes - jeg lavede dem små og steges i olien. 

Imens frikadellerne steges koges nudlerne i letsaltet vand og sweet peas, forårsløg, tomater, peberfrugt og ananas skæres i strimler. Hæld vandet fra nudlerne og lad dem dryppe af i et dørslag et par minutter. Det hele kommes i en stor skål sammen med soyasauce, ingefær og limesaft og blandes sammen. 

Server den lune nudelsalat og de varme frikadeller med en lækker sød chili sauce og hoisin sauce.